05/01/2012

Bloggen flytter - farvel og tak herfra


En forklaring på den beskedne blogging de sidste par dage - bloggen flytter nemlig over til et nyt domæne, så jeg har ville vente lidt med at lave for mange indlæg. Bloggen og jeg bliver nemlig en del af bloggernetværket Bloggers Delight, som nogle af jer allerede har antydet kunne være en mulighed.
Jeg er mægtig glad og det er super fedt for både bloggen og min motivation. Særligt fordi at trafikken på bloggen forhåbentlig øges og så synes jeg det er utrolig spændende, sådan at have fået "kollegaer" i bloguniverset. Jeg glæder mig til at være med!
Intet ændres - indholdet vil fortsat være det samme, der sker kun få layout-mæssige ændringer.
Det har taget lidt tid at flytte både blog og indhold, så kommentarer der er blevet skrevet hen over dagen i dag, er derfor ikke kommet med - jeg svarer på dem i aften, og derefter vil jeg kun være at finde på det nye domæne

annawurtz.com

Hvis I stadig vil følge på bloggen på Bloglovin skal I forbi dette link. Jeg håber selvfølgelig på at alle mine følgere og læsere følger med til den nye blog!
Der er stadig enkelte tekniske problemer med det nye domæne, men jeg regner med at det kommer på plads i løbet af de næste par dage. Nu ved I i hvert fald hvor I skal gå hen, fremover. Vi ses på den anden side - bogstavelig talt!

Kærlighed herfra.

04/01/2012

040112


Skjorte - Second hand, cardigan og halskæde - Monki, bukser - Modström, taske - Mulberry, sko - Vagabond
Årets første indlæg med dagens look. Det er jo mildest talt umuligt at tage udendørs billeder for tiden. Storm, hagl og regn der kommer og går, lige afbrudt af en enkelt solstråle, hvor jeg fik mulighed for et lynhurtigt billede, inden det tog til igen. Jeg er hoppet i hvide, sorte og rustne farver i dag. Looket gjort mere spændende med den store halskæde - hvilket man oftest kan gøre med de fleste looks.
Jeg er startet i praktik i dag og så har jeg brugt de sidste par timer på at tømme min lokale helsekostbutik, så jeg har nye forsyninger til foråret. Jeg kan bruge alt for meget tid med at gå rundt og google alverdens produkter på min telefon, ala "Næ, hvad kan det her?" - det får vist aldrig en ende for mit vedkommende. Jeg kører nemlig en udrensnings/afgiftningskur fra på mandag af (ja, Gud forbyde at det gik ud over weekenden). I kommer til at kunne følge med i, hvad det går ud på, her inde. 
Jeg vil på arbejde nu, ha' en dejlig eftermiddag. 

02/01/2012

New in | Deborah Pants


Udsalg er noget farligt noget. Jeg har lige fået disse fine bukser hjem fra Nelly. Jeg er vild med de sorte og hvide markeringer der gør bukserne lidt anderledes, stadig minimalistiske uden at være for enkle.
Jeg vil bruge dem til diverse hverdagslook og style dem med sort, hvidt, bordeaux og gråt.

Starting over


Det bedste ved nytår er, at det markerer en ny begyndelse. Det er jo ikke fordi vores liv ændres radikalt, men vi starter alligevel på noget nyt og der er mulighed for forandringer - mulighed for at starte forfra. Ligesom med mandage.
Jeg sidder og prøver at skrive mine nytårsfortsæt ned - hvis man vil arbejde målrettet, tror jeg altid det er en god idé at skrive tingene ned.

1. Studiet og bloggen skal have første prioritet
Jeg er mere eller mindre perfektionist. Jeg hader når tingene bliver gjort halvhjertet - så vil jeg hellere helt lade være. For at få det mest optimale udbytte af både mit studie og min blog, bliver det nød til at have første prioritet i min hverdag. Ting som en kæreste, mindre studiejobs, hygge og andre sideprojekter har taget alt for meget af min tid det sidste år, og det skal der skrues ned for. Jeg har fire hårde, og vigtige eksaminer til sommer og allerede nu starter forberedelserne, så det kan blive ordenligt. Jeg må betragte både studie og blog som jobs - beskæftigelser hvor jeg skal yde mit bedste.

2. Jeg skal have min drømmekrop, når vi når sommeren
Hvert nytår bestemmer de fleste sig for, at nu skal der ske ændringer i forhold til krop eller udseende. Jeg har aldrig ville sætte mig den slags mål, fordi jeg ganske enkelt ikke har troet på, at man har kunne opnå sin idéele form på kun et halvt år.
Det har taget mig flere år at opbygge den rette viden og de rette rutiner, der efterhånden begynder at vise ordentlige resultater på min krop. Så for første gang, tør jeg sætte drømmekroppen som et mål for det nye år, fordi det rigtige udgangspunkt er der. Jeg vil ikke tabe mig, for jeg har nået min idealvægt for længst. Jeg vil igennem den rette kost og et fast træningsprogram med en blanding af løb, yoga og en smule styrketræning, forme min krop til det jeg tænker er ideelt for den. Der ud over skal min krop generelt stråle af sundhed igennem flot hud og energi, så det ikke kun kan ses på figuren.

3. Jeg skal lære at stå på egne ben
Jeg er i de seneste år, blevet mindre og mindre glad for at omgåes en masse mennesker. Forstået sådan at jeg ikke er særlig vild med store menneskemængder og store vennekredse - jeg foretrækker det småt. De mennesker jeg så lukker tæt ind i mit liv, får oftest også altid en rolle i mit liv, jeg har meget svært ved at undvære. Efter at have brudt et forhold til en mand, som i flere år har været min bedste ven, er jeg blevet en smule skeptisk overfor mine evner til at klare mig selv, fordi det pludselig går op for en, hvor stor en trygheds- og kærlighedsnarkoman man egentlig er. Jeg elsker at være forelsket, jeg kan næsten ikke leve uden den følelse, men man må også passe på sig selv og begrænse så store følelser, til det er helt rigtigt. Jeg vil være tryg ved mig selv og have det okay med at der ikke altid er en helt tæt på. Min lykke vil selvfølgelig altid afhænge af om min familie, mine venner og veninder er til stede i mit liv, og jeg kan tillade mig selv at elske og bindes, men aldrig at lade min lykke afhænge af andre.

Et meget personligt indlæg, men jeg synes det er rart at have bloggen til at lufte tankerne på. Vi udvikler os i fællesskab, når vi deler og responderer på hinandens tanker. Hvad har I af ønsker for det nye år?