02/01/2012

Starting over


Det bedste ved nytår er, at det markerer en ny begyndelse. Det er jo ikke fordi vores liv ændres radikalt, men vi starter alligevel på noget nyt og der er mulighed for forandringer - mulighed for at starte forfra. Ligesom med mandage.
Jeg sidder og prøver at skrive mine nytårsfortsæt ned - hvis man vil arbejde målrettet, tror jeg altid det er en god idé at skrive tingene ned.

1. Studiet og bloggen skal have første prioritet
Jeg er mere eller mindre perfektionist. Jeg hader når tingene bliver gjort halvhjertet - så vil jeg hellere helt lade være. For at få det mest optimale udbytte af både mit studie og min blog, bliver det nød til at have første prioritet i min hverdag. Ting som en kæreste, mindre studiejobs, hygge og andre sideprojekter har taget alt for meget af min tid det sidste år, og det skal der skrues ned for. Jeg har fire hårde, og vigtige eksaminer til sommer og allerede nu starter forberedelserne, så det kan blive ordenligt. Jeg må betragte både studie og blog som jobs - beskæftigelser hvor jeg skal yde mit bedste.

2. Jeg skal have min drømmekrop, når vi når sommeren
Hvert nytår bestemmer de fleste sig for, at nu skal der ske ændringer i forhold til krop eller udseende. Jeg har aldrig ville sætte mig den slags mål, fordi jeg ganske enkelt ikke har troet på, at man har kunne opnå sin idéele form på kun et halvt år.
Det har taget mig flere år at opbygge den rette viden og de rette rutiner, der efterhånden begynder at vise ordentlige resultater på min krop. Så for første gang, tør jeg sætte drømmekroppen som et mål for det nye år, fordi det rigtige udgangspunkt er der. Jeg vil ikke tabe mig, for jeg har nået min idealvægt for længst. Jeg vil igennem den rette kost og et fast træningsprogram med en blanding af løb, yoga og en smule styrketræning, forme min krop til det jeg tænker er ideelt for den. Der ud over skal min krop generelt stråle af sundhed igennem flot hud og energi, så det ikke kun kan ses på figuren.

3. Jeg skal lære at stå på egne ben
Jeg er i de seneste år, blevet mindre og mindre glad for at omgåes en masse mennesker. Forstået sådan at jeg ikke er særlig vild med store menneskemængder og store vennekredse - jeg foretrækker det småt. De mennesker jeg så lukker tæt ind i mit liv, får oftest også altid en rolle i mit liv, jeg har meget svært ved at undvære. Efter at have brudt et forhold til en mand, som i flere år har været min bedste ven, er jeg blevet en smule skeptisk overfor mine evner til at klare mig selv, fordi det pludselig går op for en, hvor stor en trygheds- og kærlighedsnarkoman man egentlig er. Jeg elsker at være forelsket, jeg kan næsten ikke leve uden den følelse, men man må også passe på sig selv og begrænse så store følelser, til det er helt rigtigt. Jeg vil være tryg ved mig selv og have det okay med at der ikke altid er en helt tæt på. Min lykke vil selvfølgelig altid afhænge af om min familie, mine venner og veninder er til stede i mit liv, og jeg kan tillade mig selv at elske og bindes, men aldrig at lade min lykke afhænge af andre.

Et meget personligt indlæg, men jeg synes det er rart at have bloggen til at lufte tankerne på. Vi udvikler os i fællesskab, når vi deler og responderer på hinandens tanker. Hvad har I af ønsker for det nye år?

18 kommentarer:

  1. Jeg har ikke læst med på bloggen ret længe, men jeg er super inspireret af dig og din livsstil!
    Dine nytårsfortsætter minder meget om mine egne, og er faktisk ret begejstret for ideen om at skrive det ned, og få sat ord på hvad det egentlig er der er målet. Jeg vil også fokusere mere på mit studie, da jeg egentlig er meget perfektionistisk, men også ofte kun laver tingene halvt, fordi jeg et eller andet sted ved, at jeg alligevel aldrig bliver tilfreds. Hvilket altså er verdens dårligste vane, tror jeg.. Desuden er det med drømmekroppen også et mål. Målet for sidste år, var at jeg skulle blive en god løber, hvilket jeg er blevet (lidt selvros skal der jo være plads til...) Og jeg tabte 8 kilo ved det. Målet for i år er, at maden skal følge med. Derfor er jeg også meget inspireret af dig, fordi du virker som om du har super godt styr på det med sund mad, men uden at du går på kompromis med smagen. Derfor tænker jeg også, om du ikke kan lave et indlæg om dine "tommelfingerregler" indenfor mad? Du har jo allerede skrevet om hvad du fx spiser i løbet af en dag. Men hvilke kosttiskud spiser du, og hvorfor? Er der noget du spiser dagligt, noget du aldrig spiser? Drikker du altid to glas vand før maden (som nogle siger at man bør) osv. Der er sikkert mange der vil til at starte en sundere livsstil (har i hvert fald sjældent mødt så mange løbere i skoven, som jeg gjorde i dag) så måske du kan hjælpe nogle af os lidt på vej :)
    Hilsen Anne.

    SvarSlet
  2. jeg slog op med min kæreste for et par dage siden, og wow! Det er noget af det hårdeste jeg nogensinde har været igennem... næsten lige så hårdt som ens forældres skilsmisse!
    Men ja, jeg vil heller ikke have at min lykke skal være afhængig af andre! Det har jeg indset de sidste par dage..
    Min psykolog siger at man ikke kan rede hele verden. Hun og alle mine venner siger at jeg skal være mere egoistisk! Så hvis det er det der skal til, kan man godt være egoistisk uden at såre nogen, men blot gøre sig selv gladere ved at fokusere mere på en selv og ens behov!!

    Håber du får et godt år :)

    SvarSlet
  3. Du er en kæmpe inspirationskilde for mig Anna. Så sød og smuk og jeg er simpelthen så fascineret og inspireret af dit vægttab!

    SvarSlet
  4. Du er så fin! Virkelig en stor inspiration. TAK! og held og lykke med det hele.
    Hilsen en dedikeret læser.

    SvarSlet
  5. Jeg er meget inspireret af du er velovervejet og klog!

    SvarSlet
  6. Virkelig godt indlæg! Du inspirerer mig så meget, især med hensyn til dit vægttab. Men nu til noget lidt andet. Hvad er det egentlig du læser til? Og hvad vil du være når du bliver "voksen"? :-)
    Håber du kom godt ind i det nye år!

    SvarSlet
  7. Smukt skrevet. Som du siger må man ikke lade andre persone påvirke sin egen lykke. Det vil jeg tænke over. Du skal vide jeg elsker at læse med fordi du inspirerer og fordi dine ord er velovervejede. Og fordi du er gudesmuk.

    SvarSlet
  8. Du er simpelthen så inspirerende!

    Jeg synes dine nytårsfortsæt er rigtig fine og jeg er sikker på, at du har viljen, styrken og evnen til at opnå dem (:

    Held og lykke med det nye år (:

    SvarSlet
  9. Nu har du lagt så mange gode madopskrifter op.
    Hvis du starter på projekt 'Drømmekrop', så må du meget gerne lægge en 'vejledning' op. Det virker som om, at du har godt styr på det, samt at lave noget mad, som faktisk er skønt at spise :)

    Jeg er begyndt, at læse din blog for noget tid side, og synes den er fantastisk inspirerende.

    Tak fordi du giver gode råd ang. mode, som samtidig er studievenlige.

    God nytår :)

    SvarSlet
  10. Jeg vil også have lov til at sige at du også inspirerer mig helt vildt meget!
    Jeg har nu købt bøgerne "Køkkenrevolutionen på høje hæle" og "Skinny bitch" - Mit mål i det nye år er at prøve og følge dem, ikke slavisk, men prøve og skabe et nyt liv for mig selv. Tak Anna. :-)

    SvarSlet
  11. Lige et lille sidespring: hvor er dine store sorte puder fra, som man kan se i din seng? Jeg har været på jagt efter sådan nogle længe...

    Godt nytår!

    SvarSlet
  12. Hej Anna.
    kunne godt tænke mig at vide hvordan dit hår er farvet. jeg har nemlig selv lyst hår men kunne godt tænke mig at få det mere naturligt og synes dit er naturligt på den måde at det ikke er helt brunt men at der er lidt spil i det i flere nuancer, er det farvet sådan? knus

    SvarSlet
  13. Jeg elsker, at du har tænkt dig at bruge mere tid på bloggen. Det betyder nemlig mere underholdning til mig! :)

    SvarSlet
  14. Hejsa Anna. Rigtig godt indlæg, følger din blog dagligt. Dine nytårsforsæt tiltaler mig rigtig meget. Jeg har bl.a. lige købt bogen Verdens Beste Kur - en guide til kostomlægning og nydelse. Så jeg sigter også efter at forme drømmekroppen. Også dit forsæt med at stå på egen ben og skære de store menneskemængder fra er også et af mine egne ønkser. Jeg har bl.a. et talehandicap og er også bedre på to mandshånd. Så ønsket om at kunne koge vennerne nede til få og trofaste er også mit mål - jeg vil ikke skuffes mere. Fede nytårsforsæt du har:-) Glæder mig til at følge dig i 2012.

    SvarSlet
  15. Tusind tak for de mange søde kommentarer! Jeg er glad for at bloggen kan være en inspiration for jer! :) Jeg er også glad for at se så mange der tænker i de samme baner, i forhold til nytårsfortsæt, det er rart, også for mig, at kunne relatere!

    Jeg synes desuden det er fedt at se, hvor mange der starter på en sundere livsstil, blandt andet inspireret af bøgerne jeg nævner på bloggen her. Held og lykke! :)
    Jeg vil gerne lave et indlæg om hvordan jeg har tænkt mig at nå "min drømmekrop". Coming up!

    Lige nu læser jeg til lærer. Hvad jeg vil når jeg bliver "voksen" er endnu lidt uklart. Lige nu vil jeg gerne læse videre til skolepsykolog, når jeg er færdig med lærerstudiet, og så arbejde kombineret med de to professioner på en skole her i Århus. Men det kan gå alle veje for mig, det kommer an på hvilke chancer der byder sig :)

    De sorte puder er købt i Ikea - pudebetrækkene var vist oprindeligt grå, og så har jeg selv farvet dem sorte.

    Jeg har ikke farvet hår i mange år - så jeg kan desværre ikke give nogen guide til hvordan man farver det. Mit hår er kun lyst om sommeren. Jeg tror den eneste vej til en naturlig hårfarve, er at lade det gro.

    Og godt nytår til alle jer også - held og lykke med jeres ønsker for 2012 :)

    SvarSlet
  16. Hej Anna
    Vil du ikke lave et indlæg om hvordan det går med din træning, og komme med flere eks. på hvad du spiser i løbet af en dag?????????? ;)

    SvarSlet
  17. Din blog er så inspirerende. Nu er det ord ved at være lidt misbrugt, eftersom rigtig mange skriver det til dig, kan jeg se. Men hvor er det rigtigt! Du virker sød, smuk, klog og betænksom. Du er pt. min yndlingsblog og det gælder altså ALLE (læs: norge, sverige, m.m.) Er så glad for at læse din blog og det tror jeg rigtig mange er. Og shit du har smuk hud... FIN blog!

    SvarSlet
  18. Hvor har du dit sengetæppe, din pude hvor der er skrift på og pelsen? Jeg synes det ser utrolig flot ud sammen!! Skøn blog du har:)

    SvarSlet