31/10/2011
Cos SS12
Hvis jeg skal igennem vinteren med forstanden i behold, skal jeg have noget at se frem til i foråret. Cos' forårskollektion er et godt bud. Jeg synes virkelig godt om de mange lyser farver. De har især formået at bruge de grønne og blågrålige nuancer på en rigtig fin måde - jeg glæder mig rigtig meget til at se materialerne i virkeligheden også. Snitmæssigt, synes jeg dog at meget af det minder meget om efterårkollektionen? Ikke fordi det gør mig noget - jeg er personligt vild med de skarpe snit og buede fald. Jeg elsker i øvrigt minimalismen, som jo efterhånden er meget signifikant for Cos' design. Kom forår!
291011
![]() |
| Nederdel - Weekday by Bruno Pieters, top - American apparel, sko - Topshop |
Her får I lidt mere detaljerede billeder med mit look fra i lørdags. Jeg fik, som jeg nævnte i forrige indlæg, taget min nye nederdel taget i brug - og jeg er så glad for den. Jeg bestemte mig egentlig allerede for at købe den, før jeg så i virkeligheden. Jeg så den først i Weekdays kampagne for deres nye kollektion og allerede der var den bare 'mig'. Jeg valgte at gøre det simpelt, sort og hvidt, kun med lidt farve på negle og fødder. Nederdelen er lidt speciel, da den har mange sjove former og folder omkring hofterne - der skal altså ikke særlig meget til for at style den, da den bærer outfittet helt fint selv.
30/10/2011
Lørdag aften
I får lige lidt stemningsbilleder fra min aften i går. Jeg havde den sjoveste nat, til reunion med min gamle folkeskoleklasse. Det var skønt at se så mange gamle venner og veninder. Vi hyggede os helt vildt, men det kan virkelig også mærkes i dag. I må undskylde at billederne er lidt mørke, men jeg er altså ikke vild med blitz på diskoteker - det bliver aldrig særlig godt. Mere detaljerede billeder af nattens look kommer senere - jeg fik nemlig taget min nye Bruno Pieters/Weekday nederdel i brug i går - yay.
Anyway, jeg burde være konstruktiv i dag og der står egentlig rengøring i min kaldender, men jeg fornemmer lidt, at det må vente til i morgen. Jeg tror nu nærmere at jeg skal have en rigtig "søndag" - I ved, med film, mad, dyner og en god veninde. Jeg håber I alle har haft en god weekend.
28/10/2011
271011
![]() |
| Trench - Weekday, halsring - Gina tricot, t-shirt - Monki,taske - H&M |
Jeg tror jeg vil bruge min dag på at sortere i lidt af mit tøj - igen. Jeg tror jeg vil prøve at sælge nogle af mine gamle ting, i stedet for bare at smide dem i genbrugen.
De fleste piger kender det nok - det der med at shoppe for meget og så ender det op et sted i skabet, og så går det af mode, før det overhovedet har været i brug. Det giver mig en lidt dårlig smag i munden!
Jeg er lidt i en fase på nuværende tidspunkt. Siden jeg startede bloggen er jeg begyndt at værdsætte en helt anden stil, end for bare 6 måneder siden. Eksempelvis: jeg ejer et hav af tasker fra highstreetkæder til et par hundrede kr. pr. styk. Engang synes jeg om at have mange tasker, til mange lejligheder - i dag vil jeg hellere have to-tre lidt dyrere tasker, af bedre kvalitet, som kan bruges til alle lejligheder.
Det er frustrerende at stå med en halv garderobe, man ikke rigtig føler at man passer sammen med længere (samtidig med at pladsmangel, også begynder at være et problem). Men det skal ikke gå til spilde - det skal videre til nogle piger som måske sætter mere pris på det end jeg, og så kan jeg få plads til flere af de ting jeg gerne vil have.
Jeg har en ret struktureret, udførlig måde at sortere ud i. Det kunne være at den kunne få en plads i "Guide"-kategorien her på bloggen. Er der nogen af jer der kan anbefale et godt sted at sælge ud af sin garderobe?
New in | Cos kjole
I går eftermiddags fik jeg tid til at gå en lille tur nede i byen. Jeg endte i Cos, egentlig bare for at kigge. Da jeg så skiltene "50/30%" fik jeg lidt den der fornemmelse - "Åh nej, nu kommer jeg jo ikke ud her fra uden at købe noget." Der var rigtig mange fine ting der inde og jeg faldt for denne kjole. Jeg har egentlig kigget lidt efter den før, men jeg har lovet mig selv at hvis jeg køber dyrere ting, skal det være basics - dvs. ikke en kjole som denne med farver og et lidt specielt design. MEN nu var den altså sat 50% ned, så jeg følte at det ligesom var min ret at købe den. Jeg er helt vild med marineblå, sammen med det lyserøde og så er bunden lavet af scuba, som også gør den lidt anderledes. Det jeg især godt kan lige ved den er at den egentlig er utrolig minimalitisk, samtidig med at den er ret speciel. Og så er den vitterligt yndig, når den kommer på.
Der ud over vil jeg gerne påpege den lidt ekstra lækre oplevelse det er at shoppe i Cos, set i lyset af at det er en highstreetkæde, der ikke er meget dyrere end de andre. Jeg elsker den måde de pakker tingene fint ind på og kommer det i en ordentlig pose, frem for andre butikker der næsten kaster det ned i en knap så yndig plastikpose. De gør at man værdsætter sit køb mere - varen er værd at behandle ordenligt og stiger derfor pludselig i værdi. Den skal i brug snarest!
26/10/2011
261011
![]() |
| Sko - Shoe Biz, taske - Marc Jacobs, strik og shorts - H&M |
Jeg svarer på de spørgsmål I har stillet i de andre indlæg i aften, når jeg kommer hjem. Ha' en dejlig dag.
24/10/2011
Mandag aften
Uh, det er koldt udenfor. Verdens bedste undskyldning for at krybe under dynen og forkæle sig selv. Især efter en hård dag med arbejde og skole. Jeg hoppede i min nye varme strik, bagte en lækker (læs: den lækreste nogensinde) gallette/tærte og fandt den stak film, som jeg købte her den anden dag, frem. Mine favoritgenre er helt klart musicals og gamle børnefilm - det er dog ikke lige min kærestes ynglings, så det er film der kommer på når jeg har alene-tid. Jeg synes det er skønt!
Jeg har allerede lavet et indlæg til madbloggen i dag, men jeg bliver nød til at dele den her opskrift med jer også. En gallette er en tærte lavet uden form - det ser lidt mere hjemmelavet ud. Den er super let at lave, og så tager det kun en halv times tid. Det bedste af alt er at den kan laves af ingredienser, som man som regel har til at ligge i køleskabet. Jeg brugte:
Dej:
3/4 dl olivenolie
1 dl vand
2 1/2 dl havregryn
2 1/2 dl fuldkornshvedemel
Fyld:
1/2 broccolihoved
1 rødlæg
3 æg
Fetaost
Bland olivenolie, vand og havregryn. Tilsæt melet lidt efter lidt, indtil dejen har tærtekonsistens. Stil den på køl i 10 min. Imens pisker du æggene. Hak grønsagerne og giv broccolien et skyld med kogene vand. Vend grønsagerne i æggemassen. Bred dejen ud på et stykke bagepapir og buk kanterne op, så det ikke løber ud over siderne. Fordel fyldet på galletten, og buk kanterne yderligere op over fyldet. Bag i ovnen i 20 min ved 200 grader. Serveres varm med feta spredt over, og en god salat til.
Her har du den mest fantastiske og smagfulde tærte jeg nogensinde har smagt. Opskriften på dej er inspireret af et indlæg jeg har set på den fantastiske blog Plat du jour, og så har jeg ændret lidt i den fyldet. Jeg skal helt klart prøve den i flere forskellige variationer.
Velbekomme og ha' en fortsat dejlig aften.
New in | Rød knit
Min nye røde striktrøje, købt i H&M. Jeg er så glad for den - den er perfekt både her til efterår og vinter. Kvaliteten er super lækker, i forhold til hvad jeg ellers har fra H&M. Den er lavet af uld og så er den super varm - lige hvad jeg står og mangler på en dag som i dag.
Godefterårsmorgen
Jeg får lidt ondt af mig selv når vejret er gråt. Det er lidt urimeligt at det starter med at være så koldt allerede nu, når man tænker på at vinteren først slutter til marts. Det kan heldigvis retfærdiggøres med lidt forkælelse, på sådan en efterårsmorgen. Jeg ville derfor lige dele denne lækre æblecrumble som jeg lavede her til morgen med jer - super sund og med masser af energi - og så er den varm!
Til to portioner brugte jeg:
2 æbler
Kanel
En stor håndfuld mandler
En stor håndfuld grovvalsede havregryn
Lidt sukrin eller en anden naturlig søder, fx. honning eller agavesirup.
Steg havregrynene i sukrinen til de er gyldne. Skær æblerne i tynde skiver og læg lagvist æbler, kanel, mandler og havregryn i et lille ildfast fad. Kom endelig rigeligt med kanel i!
Varm i ovnen til 190 grader og bag i 45 minutter. Server med en portion skyr, fromage frais eller soyayoghurt. God dag til jer.
Til to portioner brugte jeg:
2 æbler
Kanel
En stor håndfuld mandler
En stor håndfuld grovvalsede havregryn
Lidt sukrin eller en anden naturlig søder, fx. honning eller agavesirup.
Steg havregrynene i sukrinen til de er gyldne. Skær æblerne i tynde skiver og læg lagvist æbler, kanel, mandler og havregryn i et lille ildfast fad. Kom endelig rigeligt med kanel i!
Varm i ovnen til 190 grader og bag i 45 minutter. Server med en portion skyr, fromage frais eller soyayoghurt. God dag til jer.
23/10/2011
Tendens | Pelstasker
![]() |
| 1. Zara, 2. Chanel, 3. Zara, 4. Marc Jacobs, 5. Marc Jacobs, 6. Dearrobe, 6. Zara |
Jeg er vild med det... Jeg er virkelig, virkelig vild med det. Jeg er vild med at flere og flere tasker dukker op med den hårede belægning. Er det nødvendigt? Nej - det er en taske. Er det uetisk? Lidt. Ser det utrolig lækkert ud? Helt vildt!
Især Zara er på det seneste gået i gang med en række pels og fjertasker som jeg sukker langt efter. Nogle af dem er lavet af tibetansk bjergged, og er derfor også indenfor et overkommeligt prisleje. I kan måske se hvor jeg har fået motivation og inspiration til at lave min pelstaske som jeg viste jer her og her henne. Hvis du er imod brugen af ægte pels, kan du evt. tage et kig forbi Marc Jacobs - her finder du nemlig et stort udvalg af lækre tasker i god kvalitet, men med kunstig pels.
22/10/2011
Boganmeldelse | Skinny bitch
Nogen af jer har spurgt ind til min livsstil i forhold til kost og motion og i den sammenhæng finder jeg det mest oplagt at introducere bogen "Skinny bitch" for jer.
Er Skinny Bitch ekstrem? Ja. Behøver man at følge bogen slavisk? Nej. Det handler blot om at følge bogens overordnede budskab - om at være en bitch overfor hvad man fylder sin krop med. Bogen starter: "Okay. Use your head. You need to get healthy if you want to get skinny. Healthy = skinny. Unhealthy = fat."
Bogen opfordrer altså på ingen måde at leve usundt - som fx. diverse sultekure, atkinskuren, suppekure, cheeseburgerkuren (?!), LCHF-kuren m.v. Det handler rent ud sagt om at få et langt, sundt, velbalanceret liv, i den krop du skal bo i, resten af dit liv. Det handler om at bruge sin fornuft og være kritisk!
"A no-nonsense, tough-love guide for savvy girls who want to stop eating crap and start looking fabulous".
Dette er sloganet på forsiden, der i en bogforretning i Sydney i 2009 fangede min opmærksomhed. Jeg var desperat nok til at prøve alting for at smide de efterhånden mange overflødige kilo og tog derfor denne bog med mig hjem. Denne bog, kombineret med mødet med min nuværende kæreste og en udskiftet vennekreds, gjorde at jeg få måneder efter var omkring 12 kg lettere. Forsøg på at klippe et før/efter-billede sammen, ses nedenfor.
Bogens leveregler
Bogen har nogle ret ekstreme leveregler og man kan godt forberede sig på at læse den med en "Øv, må jeg heller ikke spise det?"-følelse i kroppen. For kort at opridse de helt overordnede budskaber:
- Drop cigaretter, alkohol, sodavand (også light), kaffe og alt andet med koffein, junk food, medicin, raffineret sukker og kød. Det vil i bund og grund sige alt det der har været igennem laboratorier eller masseproduktion - det er ikke naturligt for din krop af indtage. Naturligt er keyword!
- Fyld kroppen med grønsager, frugter, fuldkorn, bønner, frø, nødder, urtete - altså alt hvad der er at finde i naturen.
Bogens fokus
Det bedste ved bogen er at forfatterne, som bla. er uddannede ernæringseksperter kommer med lange biokemiske forklaringer på hvorfor vi bør skære alle disse ting ud af vores kostplan - de får dig til at skælve ved tanken om nogensinde at drikke en Cola light igen.
De kritiserer især fødevarerindustrien for at fylde masseproducerede varer med vanedannende stoffer - som ikke kun gør dig afhængig af usund mad, men også gør dig overvægtig og i sidste ende dødeligt syg, samtidig med at de prøver at få det til at fremstå sundt og nødvendigt igennem marketing.
De giver et historisk tilbageblik på sødemidler og andre tilsætningstoffers svære lovliggørelse.
De ser tilbage på den menneskelige fysik i et evolutionært perspektiv og påpeger at vi på ingen måde er skabt rovdyr.
De giver dig en guide til træning, der også giver det sundeste sind. (yoga, selvfølgelig!)
De kritisere de fjolser (læs: os læsere) der er dumme nok til at tro på at Atkinskuren og andre kure rent faktisk er holdbare.
De fortæller os sandheden om kulhydrater og protein og gør opmærksom på pudsigheden ved at kød som milliondollar-industri fremstår som noget af det vigtigste spise (i følge "eksperterne").
Jeg kunne blive ved, men jeg opfordrer jer selvfølgelig til at læse bogen selv - det er en rigtig øjenåbner - jeg troede at jeg vidste alt om kost, men nej.
Og det bedste er at hver gang de "forbyder" læseren en form for spise, kommer de med det sunde alternativ.
Læselighed?
Det bedste ved bogen er at den hamrende sjov at læse. Forfatterne, Rory og Kim, giver deres uvidende læser det tørre lag og en ordenlig sviner for at sige det mildt. En sviner for at behandle kroppen som en skraldespand.
"If you have a headache, you might be tired, dehydrated or suffering from a minor food allergy. Most likely, your body is having an adverse reaction to the unhealthy crap you're eating. Taking two aspirin is not the answer. If your nose is running, your body is trying to rid itself of something throught your snot. But you, drama queen, take cold medicine to stop your booger flow. Now you've gone and fucked up everything. Medicine is made of chemicals... ... Do you think putting chemicals in your body is good for you? Every medicine comes with a list of side effects. That means that taking medicine will make you feel better for the moment, but will fuck up something else in your body. Yeah, getting cramps totally sucks. It's supposed to. Every month you endure cramps (without medication), you are preparing for the physical pain of childbirth. So suck it up. Stop interfering with Mother Nature".
I kan måske forstå hvorfor jeg synes den er genial at læse? Almindelige bøger og blade om kost kan blive en lang, kedelig smøre med en masse ord, de fleste ikke forstår. Deres fantastiske kække humor giver dig lysten til at tage bogen med dig over alt!
Til sidst vil jeg påpege at der bagerst i bogen findes en gennemgang af de forskellige vitaminer, bud på færdiglavede produkter som du gerne må spise, samt en kostplan for fire uger.
Er det overhovedet muligt?
De fleste læser bogen og tænker "No way", for hvem opgiver så mange glæder? Når du først har smidt sodavanden og slikket ud, frydes din krop over et glas friskpresset grønsagsjuice og et lækkert frugtfad, efter kun få uger. Man finder nydelse i det naturlige og man kan mærke hvordan det frisker krop og sjæl - du lærer kroppen at nyde det den oprindelig var skabt til at indtage igen.

Hvordan har jeg det nu?
Jeg lever på ingen måde fanatisk i forhold til Skinny bitch. Jeg har fx. ikke opgivet en god bytur - jeg ved udemærket godt at det ikke er sundt for noget - men sjov og ballade skal der også være plads til. Forfatterne understreger, i bogens sidste kapitel, at livet selvfølgelig også skal nydes.
"Um, just because we wrote this book, doesn't mean we're perfect. If you see us eating junk food or doing beer bongs, don't hold it against us. We believe in enjoying life and maintaining a healthy balance. We're human. Also, we have som fat and gross body parts, too. We're women."
Mit køleskab ser markant anderledes ud - det er fyldt med nye spændende grønsager og hjemmelavede økologiske goodies, med masser af næring, kraft og smag. Min fryser er fyldt med hjemmelavede raw chokoladegodter og vegetardunser. I slikskuffen ligger der nu nødder og rosiner i økologisk lakridspulver og resten finder jeg i frugtskålen. Jeg ved præcis hvad der er i det mad jeg indtager nu.
Jeg har på ingen måde en perfekt krop... ... endnu. Perfekt er desuden en ret subjektiv defintion i den her sammenhæng. Det tager tid at nå sine mål og endnu mere væsentligt tager det tid at genopbygge et sundt stofskifte og harmoni i kroppen, når den har fået så dårlig behandling tidligere.
Men jeg kan mærke hvordan min krop og jeg har fået et bedre forhold. Jeg kan efterhånden sige tjek til:
- Vægttab
- Færre humørsvingninger
- Renere hud
- Mere energi og overskud
- Ingen sygedage (og heller ingen behov for medicin for at holde det nede)
- Bedre koncentration
Jeg kan varmt anbefale bogen til dig der trænger til forandring og balance i dit liv - eller bare keder dig og trænger til noget at gå op i. Hjælp dig selv - det er en fantastisk følelse, når man endelig kan kalde sig selv, sund.
20/10/2011
18/10/2011
171011
17/10/2011
DIY | Kaninpelstaske
Okay, det her indlæg har jeg virkelig glædet mig til at lave. Eller rettere, jeg har glædet mig til både at lave og vise det her DIY- projekt frem. Mest af alt glæder jeg mig selvfølgelig til at gå med den. Jeg har længe cravet en taske belagt med, eller syet at pels, men de tasker jeg er stødt på ind til videre har ikke helt passet til mine behov. Jeg ville gerne have en lille clutch-lignende sag, og min løsning på den slags er at lave en selv. Jeg har brugt:
1 lille sort håndtaske
Blandede pelsrester, fx. fra kanin
Universal (hurtigtørrende) lim
(Materialer i alt 160,-)
Klip pelsstykkerne til, så de passer til taskens form. Lim dem på, i det mønster du ønsker.
Her er mit færdige resultat. Kanterne skal lige klippes til når den er ordentlig tør. Jeg elsker pelsens mange forskellige farver og længder - det er jo det smukke ved ægte pels, det har masser af diversitet. Jeg glæder mig rigtig meget til at tage den i brug!
1 lille sort håndtaske
Blandede pelsrester, fx. fra kanin
Universal (hurtigtørrende) lim
(Materialer i alt 160,-)
Klip pelsstykkerne til, så de passer til taskens form. Lim dem på, i det mønster du ønsker.
Her er mit færdige resultat. Kanterne skal lige klippes til når den er ordentlig tør. Jeg elsker pelsens mange forskellige farver og længder - det er jo det smukke ved ægte pels, det har masser af diversitet. Jeg glæder mig rigtig meget til at tage den i brug!
16/10/2011
Lørdag aften
15/10/2011
Sagaform Travel Mug
Okay, dem måtte jeg bare eje. Hvis du ligesom jeg altid har halvdelen af dagens måltider og drikkevarer med på farten fordi der bare ikke er tid til at sidde stille, så er disse travel mugs lige noget for dig også. Jeg er vandt til at have min kaffe og te med i termokande og det er altså bare lidt for læreragtigt (sagde den lærerstuderende). Jeg elsker at Sagaform har "kopieret" looket fra de kaffekrus man køber sin take-away kaffe i, og så lavet en porcelænskop med silikonelåg. Take-away kaffe har jo nærmest fået status som accessorie rundt omkring i storbyerne, så jeg ville ikke have noget imod at valse rundt med dem her på gaden. Fedt design, og så er det stadig praktisk. De findes i flere forskellige farver. Købt i Sinnerup til 59,-.
New in | Bruno Pieters nederdel og top
Her er hvad jeg købte i Weekday den anden aften. Jeg faldt med det samme for begge dele - især efter at de kom på. Den gulvlange nederdel, som I måske har set på en model i deres kampagne (se her), sidder helt fantastisk flot og så er den meget anderledes med sine mange snit og folder omkring hofterne - jeg skal have den i brug snarest, så kan I også se den på. Toppen er også utrolig smuk når den kommer på. Den ser umiddelbart meget enkel ud, men når den kommer på bliver detaljerne fremhævet på en helt anden måde - snittet ved skuldrene giver den masser af kant og så er der lidt crop top over den foran, og så er den lang bagtil, hvilket jeg elsker.
14/10/2011
131011
![]() |
| Strik - H&M, bukser - Modström |
Her er det outfit jeg havde på i går. Jeg er simpelthen afsted fra tidlig morgen til sen aften de her dage, derfor er alting lidt forsinket.
Vi var, som jeg skrev i et tidligere indlæg, nede og kigge i Weekday i går - så dagens look skulle være behageligt og nemt at tage af og på, i tilfælde af at der skulle prøves tøj. Jeg havde ikke gang i det store brug accessories. "Sølvstrikken" var nok i sig selv - kombineret med min nye yndlingsneglelak fra Yves Rocher; aubergine.
Det er jo egentlig efterårsferie for mange af os nu - jeg skal godt nok arbejde det meste af weekenden, så det bliver ikke fejret lige foreløbig, men det kommer nok. Håber I andre får en god start på weekenden.
13/10/2011
Bruno Pieters/Weekday pre-shopping event
Her til aften var min veninde Stephanie og jeg forbi Weekday til deres pre-launch af deres nye kollektionssamarbejde med Bruno Pieters. Det var et rigtig hyggeligt arrangement i nogle gode rammer. Jeg havde selvfølgelig glemt at lade mit kamera op, så jeg tog billeder med min iphone. Undskylder derfor den dårlige kvalitet. Meget af kollektionen levede op til de forventninger jeg har fået ud fra deres kampagne. Tøjet virkede til at have en ordentlig kvalitet og de ting jeg fik prøvet sad rigtig fint og var behagelige at have på. Her er et udsnit af de ting jeg tog med i prøverummet.
Det jeg godt kan lide ved kollektionen er dens simpelhed, hvilket fremmer de små detaljer endnu mere - f.eks. den hvide sweat med folderne ved skuldrene. Der var dog også meget af det, der var så minimalistisk at det blev lidt for kedeligt til mig. Jeg har personligt brug for lidt mere dynamik. Jeg fandt to ting som jeg bare måtte have med hjem - den der "Det her er mig, jeg er ikke engang i tvivl"-fornemmelse. Kan I gætte hvad det var?
Abonner på:
Indlæg (Atom)






































