31/08/2011
Neglelak - min yndlings for tiden
Jeg er kæmpe fan af pæne og velplejede negle. Farver, mønstre og glitter kan også se rigtig pænt ud, til visse lejligheder, men jeg har nu engang også brug for noget neutralt fra den ene gang til den anden. Jeg er derfor blevet mere eller mindre afhængig af H&M's (ja, H&M - hvis make-up produkter jeg ellers ikke er tilhænger af) neglelak "Pink Mist". Den får efter to lag en fantastisk, smuk nude farve, som giver neglene et pænt, jævnt og velplejet look - som passer til alle lejligheder, så du ikke behøver at skifte neglelak, bare fordi du skifter look. Jeg er fan.
01/09/11
![]() |
| Shorts - H&M, top - American apparal, blazer - Zara |
Det kan godt være at det er den første efterårsdag, men jeg er ligeglad, for jeg skal nemlig til Skagen med studiet, og i Skagen skinner solen altid. Dagens look - et sidste forsøg på et sommerlook, inden vanter, huer og vinterjakker skal findes frem. Jeg elsker farver - især kombinationen af den pink læbestift, med de blå shorts. Kære sommer (som egentlig aldrig kom), jeg kommer til at savne dig.
30/08/2011
Banankage uden mel eller sukker
Den indeholder nemlig ikke noget næringsfattig skidt, ala mel, sukker og smør. Fidusen er at erstatte sukker med frugt, mel med ultra finthakkede mandler og smør med æg. Kalorier er der selvfølgelig stadig lidt af, men du får en masse god energi ud af dem, frem for et ustabilt blodsukker, en uhæmmet sukkertrang og træthed, som du gør ved "almindelige" kager. Du får nemlig mandler som er fyldt med gode olier, samt magnesium og L-argenin der sænker blodtrykket og styrker blodårene. Krydderier, som f.eks. kanel der sænker blodsukkeret og kolesteroltallet, når du blot får et par gram om dagen. "Den gode slags sukker" fra bananer og dadler, samt protein fra æggene. Jeg vil anbefale at du køber de fleste ingredienser i et etnisk supermarked, da det fleste varer koster halvdelen af, hvad de gør i et almindeligt supermarked. Du skal bruge:
400 g dadler
200 g mandler
5-6 spsk kokosolie (du kan også bruge rapsolie)
Saft fra én presset appelsin
1 tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker, køb rigtigt vaniljepulver, f.eks. fra Urtekram)
2 tsk kanel
En knivspids salt og peber
6 mellemstore økologiske æg
50 g 85% chokolade
2-3 bananer
Kør dadler, mandler, olie, appelsinsaft, vanilje, kanel, salt og peber i en foodprocessor (eller blend det, hvis du ikke har en foodprocessor) i et par minutter. Det skal have ca. samme konsistens som marcipan. Tilsæt så æggene et efter et, sammen med bananerne mens du blender videre. Hak til sidst chokoladen groft og kom den i. Kom dejen i en smurt bradepande, tærteform eller lignende og bag kagen i 40-45 minutter ved 160 grader. Lad kagen køle af, inden den serveres - den skal lige have lov til at sætte sig. Brug evt. lidt ekstra chokolade til at smelte oven på kagen.
Nu har du en sund og nærende eftermiddagssnack de næste par dage - en blød, lækker kage, fyldt med smag. Husk at sætte den i køleskabet, da der er æg i. Velbekomme!
29/08/2011
Efter to år
To år og stadig med en lille sommerfugl i maven. Min kæreste og jeg fejrede her til aften, at det nu er to år siden vi fandt sammen - og jeg er lykkelig for at jeg stadig elsker ham lige højt. Vi har været på vores ynglings sushi-restaurant og så har vi set en god film med kage og stearinlys - vældig kliché, men man bliver aldrig træt af det. Forelskelse skal plejes og jeg er uendelig glad for at vi har fundet vores måde at gøre det på. Vi bruger ikke meget tid på at lave kæresteting, og vi har valgt ikke at flytte sammen, selvom det flere gange har været oplagt, men af samme grund kan vi stadig være teenageforelskede og pleje vores ungdom samtidig. Han er ikke kun min kæreste, han er også min bedste ven og jeg elsker hvert et minut med ham.
29/08/11
Undskyld den sløve bloggen hen over weekenden. Jeg havde travlt med at planlægge og afholde min 22 års fødselsdagsfest - det var en fantastisk aften med gamle og nye venner, familie og svigerfamilie. Min kæreste og jeg havde to-årsdag i går, men vi var begge ramt af en anelse for mange tømmermænd til at fejre det - men det haster jo heller ikke. Vi har derfor fejret det i dag i stedet for. Dette forklare det lidt romantiske look jeg har valgt. Denne kjole er et kært eje og den fortjener jo i virkeligheden en blomstereng og solskin, for at komme til sin ret, men jeg må vidst erkende at sommeren har forladt os. Jeg er dog så stædig at jeg insistere på at gå i bare ben, så længe vi er i sommermånederne. Selvom september og efteråret står jo for døren. Looket kunne, nu jeg ser på det, godt have været en smule mere kompliceret - jeg vil generelt gerne være bedre til at gå med flere accesories. Det må være mit nye mål. God mandag aften.
25/08/2011
25/08/11
![]() |
| Bukser - second hand, mønstret top - H&M, sort tubetop - Wolford |
Dagens look. Jeg elsker kombinationen af mønstre og rene klare farver. Et lille tip til jer der står med et stykke tøj, I ikke ved hvordan I skal style - tag det i hånden og bevæg dig langsomt igennem din garderobe, imens du holder det op ved siden af hvert stykke tøj. Til sidst finder du noget der passer perfekt sammen. Og du finder helt sikkert også nye looks, du aldrig selv ville have overvejet.
Om lidt skal jeg ned og træne og så får jeg min kærestes familie til middag i aften. Jeg håber også at I andre får en god start på weekenden.
New in
Sweet mother of Jesus! Jeg skreg næsten da jeg så denne trøje, for jeg har cravet den i så lang tid. Den er fra H&M, så det er en masseproduktion, men jeg troede alligevel at de var revet væk. Den kan styles med absolut alle farver og det er det der gør den så speciel. Og så er jeg generelt fan af tøj, der alene pifter et look så meget op, at man ikke behøver at style så meget selv. Skønt, skønt!
Top, tyvstjålet fra min mors garderobe. For mig er det farven der gør det - vinrød her til efteråret, det er min absolutte favorit. Der findes i øvrigt masser af dem i genbrugsbutikker, hvis I andre elsker farven ligeså meget som jeg gør.
24/08/2011
24/08/11
I dag er jeg startet på mit 3. år på lærerseminariet - tiden går alt for hurtigt, sommerferien er allerede slut og lige om lidt er jeg færdiguddannet (sådan føles det i hvert fald). Dagens look skulle være neutralt og simpelt - jeg er vild med tone på tone tendensen, så det blev nude på nude. Kombineret med sweatshirt på skjorte, som jeg synes passer rigtig godt til et hverdagslook. Når vi nu sådan skal tilbage til hverdagen ...
23/08/2011
Verdens bedste salat .. eller i hvert fald en af dem
Når jeg sådan støder på en lækker opskrift, bliver jeg simpelthen nød til at dele den med jer andre. For et par uger siden var jeg til grillaften hos min veninde Line, hvor en af pigerne havde medbragt denne salat. Jeg måtte straks hjem og forsøge selv! Den her er sund, utrolig simpel og su-venlig. Og så kan den i øvrigt holde sig i køleskabet, i et par dage. Til en stor skål salat (tilbehør til 3-4 personer eller hovedret til 2) skal du bruge:
1/2 hvidkålshoved
3 æbler
400 g. fromage frais
En stor håndfuld mandler
1 teske vaniliepulver (ikke vaniliesukker - køb rent vaniliepulver, fx. fra Urtekram)
Hak hvidkål og æbler. Rør fromage fraisen i salaten, sammen med vaniliepulver og til sidst mandler.
Du kan også skifte kålen ud med andre frugter og tilsætte lidt reven mørk chokolade - så har du en fantastisk frugtsalat. Mums!
1/2 hvidkålshoved
3 æbler
400 g. fromage frais
En stor håndfuld mandler
1 teske vaniliepulver (ikke vaniliesukker - køb rent vaniliepulver, fx. fra Urtekram)
Hak hvidkål og æbler. Rør fromage fraisen i salaten, sammen med vaniliepulver og til sidst mandler.
Du kan også skifte kålen ud med andre frugter og tilsætte lidt reven mørk chokolade - så har du en fantastisk frugtsalat. Mums!
Starting over
De mennesker der siger at man tager mest på i juletiden, har altså ikke helt fat i den lange ende. I december er man jo netop opmærksom på de mange ekstra kalorier, og der er koldt og mørkt alle vegne, så det er jo egentlig den tid af året man har mest tid til træningcenteret. Sådan er det i hvert fald at være mig - for sommeren har altså slået dobbelt så hårdt som vinteren, for mit vedkommende. Alt for mange grillaftener, tøseferier, festivaler og generel tid til at hygge - det bliver hurtigt en farlig cocktail.
Jeg begyndte derfor på et nyt hjemmestrikket træningsprogram i går - et program der matcher mine behov og mit skema på studiet. Og så får jeg samtidig brugt mere tid med min kæreste, som allerede bruger alt sin fritid der nede. Det ser sådan her ud:
Mandag: Spinning, 1 time
Tirsdag: Yoga, 1 time + løbetræning, 1 time
Onsdag: Spinning, 1 time
Torsdag: Yoga, 1 time + løbetræning, 1 time
Fredag: Restituering
Lørdag: Zumba, 1 time, styrketræning af underkrop
Søndag: Zumba, 1 time, styrketræning af overkrop
Der sidder muligvis en fitnessinstruktør eller to og ryster på hovedet, men jeg mener at et personligt træningsprogram primært bør indeholde træningsformer man brænder for. Programmet er ikke vildt varieret, men det indeholder da både konditionstræning, styrketræning og smidighedstræning, så helt galt kan det da ikke være. Desuden er det tilladt at udskifte en spinningstime med en tur i svømmehalen, da jeg også skal holde min svømning ved lige, til når jeg skal ud og være svømmelærer.
Det er igennem min veninde at jeg har lært fordelene ved at have faste træningsrutiner, hvis du altså har et mål for din træning. Før i tiden har jeg egentlig bare tullet lidt rundt der nede og trænet, hvad der nu lige passede mig, og når ugen så ender, er jeg lidt i tvivl om jeg har fået lavet det jeg skal. Det lægger altså også en dæmper på den dårlige samvittighed - dobbelt op på bonus! Føl dig velkommen til at være med.
22/08/2011
C-vitamin til huden
Jeg bliver nød til at dele min nyligt fundne yndlingsprodukt "Vitamin C" fra The Body Shop med jer andre. En ansigtspray der indeholder C-vitamin, Camu camu og Aloe vera, nemt og tilgængeligt. C-vitamin er en antioxidant, der hjælper med at producere og beskytte hudens collagen, der er det stof, som holder sammen på cellerne og giver huden støtte og struktur - collagen hjælper i øvrigt med at hele sår og rifter og hjælper huden med at undgå arvæv. Jeg er især vild med den, fordi den kan anvendes hurtigt, uden at man skal smøre eller fordele den og så efterlades huden glødende, opstrammet og blød.
Det gode ved C-vitamin er at det stort set har den samme funktion udvortes, som indvortes. Men skønhed skal selvfølgelig også komme indefra, så hvis du vil hjælpe huden yderligere på vej med C-vitamin, skal du sørge for at spise rigelige mængder appelsin, citron, lime, broccoli, rosenkål, rød peber, jordbær og kiwi. Jeg er virkelig meget fan. 100 ml. til 150 kr.
21/08/2011
21/08/11
![]() |
| Trøje og shorts - H&M, sko - Topshop |
Her til aften har jeg været ude og sejle med min far, hans kæreste og min stedlillesøster. Jeg forsøger at nyde det sidste af sensommeren, inden skolen begynder igen på onsdag. Dagens look er tilpasset lejligheden, med marineblå shorts, striber og sailor shoes. En smuk aften, med min smukke familie i den smukke Århus bugt.
20/08/2011
Lørdag aften
Jeg er meget sjældent alene hjemme. Jeg bor med min bedste veninde og når hun ikke er her, er min kæreste som regel på besøg. Men i dag er Maria taget til Spanien og mine kæreste er i København, så jeg kan tulre rundt i lejligheden helt for mig selv og gøre lige hvad jeg har lyst til. Aftenen har derfor stået på selvforkælelse. For mig betyder det rengøring, rent sengetøj, ansigtmaske, hårkur, fodbad, manicure, pedicure - the stuff. Jeg elsker selskab, men jeg elsker at være alene mindst ligeså meget. Hvad gør I når I skal forkæle jer selv?
19/08/2011
I nat
Som jeg nævnte i sidste indlæg havde min bedste veninde fødselsdag i går, så der var fest i lejligheden. Jeg vil derfor lige vise jer nattens look også. Jeg er lidt overrasket over at jeg allerede har taget toppen jeg syede for nyligt i brug (se indlægget her). Jeg har en dårlig vane med at lade nye ting hænge i rigtig lang tid, fordi jeg altid venter på den rette lejlighed til at tage dem på. Men jeg synes at kombinationen af de hvide blonder i toppen og den rustikke brune træhæl på skoene, er rigtig god til et sensommerlook. Normalt er jeg ikke særlig opsat på bukser i byen - jeg er lidt mere til et mere piget look, med måde, men de for nyligt tilegnede ekstra kilo fra sommeren har bare sat sig så uheldigt at jeg simpelthen ikke kan hoppe i en kjole, eller i noget som helst stramt eller bart, før det er væk igen. Jeg er nok ikke den eneste der har det sådan. Nu vender vi heldigvis tilbage til hverdagen, så mon ikke der er rigelig med mulighed for at rette op på det igen.
18/08/2011
18/08/11
| Jakke - Weekday, top - H&M, bukser - second hand, sko - Bianco |
| Fødselsdagsbarnet, fanget i et småtræt øjeblik. |
16/08/2011
Mit hår
Jeg har i de sidste par måneder fået en lang række spørgsmål til mine indlæg, som primært handler om mit hår, så jeg har besluttet mig for at lave et "fælles svar" til alle de der har spurgt. Jeg har svaret på nedenstående spørgsmål - hvis jeg har misset nogle, må I spørge igen.
Har du extensions i? Hvis ja - hvad koster det så?
Ja, jeg har extensions i og den type jeg bruger (microrings) koster omkring 2500 kr. i Århus. For lidt over to år siden, havde jeg ret langt hår selv, men da jeg skulle på en længere rejse i Australien efter gymnasiet besluttede jeg for at gå efter "praktisk-backpacker-tøs"-looket, og klippede håret op i en helt kort page. Til min store fortrydelse. På den anden side, så synes jeg at man skal prøve alting én gang.
Hvor langt er dit eget hår?
Mit eget hår går lige ned over skuldrene. Jeg vil sige at det er minimum længden, hvis man skal have extensions i. Hvis det er kortere, falder hårene ikke ordenligt sammen og så får man en såkaldt "kant".
Hvordan plejer du dit hår?
Mit hår kræver særligt meget pleje, ellers filtrer det helt vildt. Jeg er meget opsat på at de produkter jeg bruger er fra frisøren, for at sikre at det får optimal pleje. Jeg bruger shampoo, balsam, hårkur og leave-in hårkur, hver gang jeg vasker det. Og så vasker jeg det kun når det er nødvendigt. Når det kommer til produkter tilpasser jeg mine valg efter årstiderne - dvs. at jeg om sommeren bruger produkter med UV-beskyttelse og om vinteren bruger produkter der beskytter med fugt, kulde, vind, osv.
Er dit hår permanentet?
Alt efter om I hentyder til krøller eller farve, så nej og nej.
Krøllerne er begyndt at vise sig efter at jeg er blevet ældre og de ligner meget min mors - det er ikke sådan rigtige krøller, nærmere et meget kraftigt fald. Du kan gå til frisøren og få extensions der passer til din hårtype - glat, med fald eller helt krøllet.
Jeg har både haft helt mørkebrunt og helt lyst hår, men jeg er mest tilfreds med min egen rødbrune hårfarve. Et godt tip til jer der gerne vil slippe af med farvningerne og finde jeres egen hårfarve igen: Hav mod til at vokse en udgroning, gå til frisøren og bed dem farve resten af dit hår, den samme farve som din bundfarve - voila, nu kan dit hår få lov til at vokse sig langt, sundt og naturligt, uden skade fra mere farve.
Hvilken frisør bruger du?
Jeg kommer både i Extensions Salon og Salon Extensions. Begge saloner ligger i Århus og jeg synes at de er rigtig søde og dygtige begge steder.
Har du extensions i? Hvis ja - hvad koster det så?
Ja, jeg har extensions i og den type jeg bruger (microrings) koster omkring 2500 kr. i Århus. For lidt over to år siden, havde jeg ret langt hår selv, men da jeg skulle på en længere rejse i Australien efter gymnasiet besluttede jeg for at gå efter "praktisk-backpacker-tøs"-looket, og klippede håret op i en helt kort page. Til min store fortrydelse. På den anden side, så synes jeg at man skal prøve alting én gang.
Hvor langt er dit eget hår?
Mit eget hår går lige ned over skuldrene. Jeg vil sige at det er minimum længden, hvis man skal have extensions i. Hvis det er kortere, falder hårene ikke ordenligt sammen og så får man en såkaldt "kant".
Hvordan plejer du dit hår?
Mit hår kræver særligt meget pleje, ellers filtrer det helt vildt. Jeg er meget opsat på at de produkter jeg bruger er fra frisøren, for at sikre at det får optimal pleje. Jeg bruger shampoo, balsam, hårkur og leave-in hårkur, hver gang jeg vasker det. Og så vasker jeg det kun når det er nødvendigt. Når det kommer til produkter tilpasser jeg mine valg efter årstiderne - dvs. at jeg om sommeren bruger produkter med UV-beskyttelse og om vinteren bruger produkter der beskytter med fugt, kulde, vind, osv.
Er dit hår permanentet?
Alt efter om I hentyder til krøller eller farve, så nej og nej.
Krøllerne er begyndt at vise sig efter at jeg er blevet ældre og de ligner meget min mors - det er ikke sådan rigtige krøller, nærmere et meget kraftigt fald. Du kan gå til frisøren og få extensions der passer til din hårtype - glat, med fald eller helt krøllet.
Jeg har både haft helt mørkebrunt og helt lyst hår, men jeg er mest tilfreds med min egen rødbrune hårfarve. Et godt tip til jer der gerne vil slippe af med farvningerne og finde jeres egen hårfarve igen: Hav mod til at vokse en udgroning, gå til frisøren og bed dem farve resten af dit hår, den samme farve som din bundfarve - voila, nu kan dit hår få lov til at vokse sig langt, sundt og naturligt, uden skade fra mere farve.
Hvilken frisør bruger du?
Jeg kommer både i Extensions Salon og Salon Extensions. Begge saloner ligger i Århus og jeg synes at de er rigtig søde og dygtige begge steder.
Skal, skal ikke?
Jeg har på det sidste overvejet at klippe min højt elskede buksedragt op til shorts. Men jeg er lidt i tvivl, for hvis jeg gør det, er der ingen vej tilbage og den har også masser af charme, med en benlængde der går lige ned under knæet. Argumentet for, er at den ville få et mere nutidigt og friskt look, der ville kunne bruges i flere outfits, og så er den også en smule håndværker agtigt. Argumentet imod, er at den er dejlig varm med de lange ben og derfor kan bruges om vinteren også. Der ud over giver de lange ben den et lidt mere sjældent look, med en lidt trashy form for charme. Hvad siger I - skal, skal ikke?
15/08/2011
Skanderborg festival
Jeg er netop vågnet op efter en uge på Skanderborg festival - i min egen seng vel og mærke. Det tyder selvfølgelig på alt for lidt søvn. Ud over søvnmangel, lider jeg af mildere fejlernæring og alkoholforgiftning, MEN det har været en fantastisk sjov uge, så det er det hele værd.
Det eneste jeg er skuffet over er det kolde vejr. Jeg kan godt forholde mig til regn, for det regner jo sjældent en hel uge. Men det faktum at temperaturen hele ugen lå i mellem 5-15°C gjorde, at alt det sommertøj jeg viste jer her, fik lov til at blive hjemme i teltet - suk. Jeg var ovenikøbet nødt til at blive hentet fredag, da jeg ikke havde pakket nok varmt tøj. Antallet og typen af outfits blev derfor ikke helt som jeg havde planlagt, da de fleste enten skulle indeholde store jakker eller regnslag. Enkelte looks, præget af festivalstemning, blev det dog til og det blev da også til et par billeder.
![]() |
| Sådan så jeg ud det meste af tiden... |
![]() |
| Skanderborg 2009 |
![]() |
| Skanderborg 2011 |
10/08/2011
10/08/11
På vej til Skanderborg festival. Jeg har glædet mig hele sommeren - og så er jeg fast besluttet på at få det bedste ud af ugen, til trods for udsigt til regn. Jeg glæder mig til at høre musik, se på gademode, drikke mig uanstændigt fuld, te mig som en tosse og mærke karmaen på Danmarks smukkeste festival. Jeg har af gode grunde ikke min computer med mig, så bloggen får også en lille pause. Til jer der skal på Skanderborg, vi ses dernede og I andre må hygge jer her hjemme så længe.
Abonner på:
Indlæg (Atom)




































