31/05/2011

31/05/11





Dagens outfit er præget af min ynglings farvekombination - grå, hvid, koral eller lyserød. Tror muligvis at det er mine ynglingsbukser på nuværende tidspunkt, mest fordi at det gerne må være lidt baggy og lidt højtaljet til sådan nogle korte piger som mig. Clutchen er en af mine ynglings - og det ses desværre også tydeligt på nitterne, hvor sølvet er ved at være slidt af. Det lægger man dog ikke mærke til, andet end på billeder.
I dag er forresten den bedste dag i hele verden (næsten), for jeg er nemlig færdig med min svømmelæreruddannelse. Jeg har været til min sidste eksamen og jeg kom igennem de sidste udspring, så jeg er lykkelig. Jeg har været frygtelig nervøs, for man kan ikke læse sig til en eksamen som denne - man er nød til at presse sin krop ud i fysiske discipliner, så det er skønt at den er gennemført.
OG så skal jeg være sammen med min svigerfamilie i aften, dobbelt op på skønt. Fik jeg sagt at jeg var utrolig glad i dag? 



Bukser - modström, top - monki, blazer - second hand, sko - nelly, taske - samsøe samsøe

29/05/2011

28/05/11 - om natten.




Jeans - Weekday, top - Monki, støvler - Bianco
Når man bor i midtbyen og kan høre musikken fra Klostergades diskoteker, er det altså ikke nemt at blive liggende og holde hyggeaften. Og min roomie er nok den værste lille fristerinde, for selvfølgelig skal vi da lige have en enkelt, bare for hyggens skyld. Så ja, vi endte i byen alligevel - outfittet blev lidt casual, sådan skal det bare være på spontane byture, hvis du spørger mig. Jeg synes det fungerede fint - jeg er desuden en sucker for bar mave, så det skulle da også med. Jeg undskylder for billedernes kvalitet, det var lige hvad der kunne blive til, efter et par drinks. 
God søndag, særligt til jer med tømmermænd, jeg føler med jer.

28/05/2011

28/05/11




Jakke - Cheap monday, top - Samsøe samsøe, nederdel - Gina tricot, tørklæde - second hand



En lørdag uden tømmermænd - det er noget nyt for mit vedkommende, men det er egentlig rart. Det må være den læseferie. Jeg har læst psykologi og hygget mig med min roomie Maria. Vi har hyggeaften med proteinpandekager, øl og fodbold - herlig kombination. Dagens outfit - ja, man må jo klæde sig efter vejret og hvis du undrer dig over at jakken ser meget stor ud, er det fordi det er min kærestes; jeg elsker at gå rundt i hans tøj, fordi det dufter af ham. Og jeg elsker jo khaki, btw! 

27/05/2011

27/05/11




Kjole - Monki, øreringe - Gina tricot, clutch - DKNY, jakke - Modström


Her til aften har jeg været på sushitrain med min kæreste. Jeg synes at det er for sjældent, at man dedikerer en "gå i byen aften" til sin kæreste, så sådan blev det i dag, og det var så dejligt. Weekenden skal egentlig bare gå med at læse psykologi, så det er måske også fint nok at tage en pause fra nattelivet. Med hensyn til dagens look - bemærk kjolens brede hofter. Jeg ELSKER den og jeg fik den for en slik i Monki. Øreringene - ja, jeg skal bare have noget med fjer!

New in






Jeg havde egentlig lovet mig selv, ikke at shoppe mere før sommerferien, men den smuttede altså lige i dag - men så også sidste gang. De ting jeg fik med hjem, er til gengæld også ting jeg har ville eje længe. Kjolen, som jeg viste jer her, kom med posten i dag. Både den blå top og bukserne er fra Weekday - og farverne jo! Jeg havde egentlig bestilt de koralfarvede jeans fra Cheap monday for leden, men jeg fik en mail i går, hvor de skrev at det var en fejl, og at de ikke havde flere på lager - øv. Men så var det jo heldigt at jeg faldt over disse. Øreringene er fra edie's eyes - jamen jeg elsker bare deres accessories. Jeg tror jeg vil bruge dem til at gøre et pænt look, lidt mere råt.

26/05/2011

26/05/11



Skjorte - Second female, jeans - Gina tricot, bælte - edie's eyes 

Det gik lidt hurtigt med dagens outfit. Jeg læser til eksamen for tiden, så bloggen kommer først til at være helt opdateret, når jeg er færdig, d. 15. juni. Outfittet er centreret omkring det smukke bælte, hvilket sagtens kunne have været stylet bedre, hvis jeg havde haft mere tid i morges. Bæltet er min veninde Trines design, og jeg elsker det, da det kan pifte det simpleste outfit, helt i top - perfekt til de travle dage.

24/05/2011

Zara, spring 2011




Jeg græder lidt, så at sige, hver gang jeg krydser Clemens bro i Århus, og går forbi den bygning hvor Zara engang lå. Man glemmer desværre at tage et kig forbi Zara, når det kun er hjemmesiden, der er tilgængelig for os århusianere. Men sikke mange fine ting, de har i deres forårskollektion. Her er nogle af mine favoritter - jeg er særligt vild med de mange farver (som jeg blogger om her), crochet stilen (som jeg blogger om her), de tulipanformede kjoler og nederdele og mest af alt, tøjets simpelthed.
Jeg har bestilt den hvide kjole og så overvejer jeg også at bestille det grønne jumpsuit? Jeg er bare bange for at det ikke er den grøn, jeg behøver her til sommer. Jeg tror måske jeg vil se i butikkerne "her hjemme" først - eventuelt efter noget vintage eller second hand.

Kusmi Xoted te

Der findes ingen hurtige smutveje til en lækker strandkrop. Man kan dog hjælpe sig selv lidt på vej - detox, jeg er overdrevet meget fan! Jeg har drukket denne te, permanent i halvandet år, og jeg elsker den stadig. Da jeg startede med at drikke teen, smed jeg, kombineret med træning og sund kost, en hel del kilo. Selvfølgelig kan teen alene ikke gøre så stor en forskel, men jeg kan tydeligt mærke, at de perioder hvor jeg husker at drikke én kande om dagen (3-4 kopper), er både min hud renere og min krop lettere. Den smager lidt af citron, og bedst af alt, så bliver den ikke bitter. Desuden er teen fyldt med antioxidanter - endnu mere plus. Den kan købes for ca. 215 kr. pr. 250 g.

23/05/2011

23/05/11




Top - Samsøe samsøe, cardigan - Greenhouse, solbriller - Rayban, gamacher - Gina tricot, taske - Marc Jacobs, tørklæde  -  American Apparal 
Jeg er dybt frustreret over vejret - jeg har SÅ meget sommertøj til at hænge og friste, hver morgen, men det er bare ikke varmt nok til at gå i, endnu. Dagens look er derfor lidt simpelt - lidt ala min dag. Har egentlig bare rendt nogle ærinder i byen med min kæreste og nu skal jeg egentlig bruge resten af mit liv (det føles det i hvert fald som) på at læse til min psykologieksamen. Mon ikke vejret også snart bliver varmere, så jeg kan læse i Århus' dejlige botaniske have. OG så redder Joe & The Juice endnu engang min mandag, da en lidt for travl weekend igen har sat sit præg på det ikke-tilstedeværende indhold i mit køleskab.

Seneste køb





Jeg har længe cravet et par koralfarvede jeans - bare fordi det er en lækker farve. Jeg har endelig fundet et par fra Cheap Monday på Nelly, og nu skal de bare hjem. Normalt ville jeg ikke købe jeans over nettet, i frygt for hvordan de ender med at sidde, men de er ikke til at finde i Århus mere. I øvrigt købte jeg denne bikini fra H&M. Jeg har den også i sort, og jeg elsker den! Den er fantastisk hvis man har lidt barm, for den holder og sidder virkelig godt. Og så er det generelt lækkert med lidt stærke farver til sommerbrun hud - farven kommer dog ikke helt til sin ret på dette billede, den har lidt mere neonskær i virkeligheden.

22/05/2011

I nat




Bukser - Monki, sko - Topshop, top - Very

Kjole - Nelly




I fredags modtog jeg mine seneste internetkøb, som jeg viste jer her. I går nat skulle toppen prøves i aktion og den var virkelig lækker, at have på. Som I kan se på billederne, kommer den dog bedst til sin ret, når man løfter armene, og det gjorde vi så sandelig også i går. Der var fest i lejligheden (lige for en gangs skyld) og der var masser af vin og smukke mennesker - perfekt lørdag aften.
Jeg var i øvrigt nød til at tage et billede, af min smukke svigerinde Kathrines råhvide kjole fra Nelly - kjolens ryggen var jo fantastisk smuk. 

Crochet & blonder






Crochet og blonder er for mig, synonymt for feminin. Jeg fik for første gang øjnene op for blonder i vinteren 2010, på en shoppetur i Westfields i London og siden da er min garderobe blevet fyldt godt op. Nu fryder jeg mig mere og mere, des flere steder den smukke crochetstil dukker op, i takt med at sommerens kollektioner kommer i butikkerne - og det ser ud til at tendensen også fortsætter ind i efteråret.
Jeg synes dog sagtens at jeg kunne få plads til flere stykker tøj præget af disse tendenser - de steder jeg har været heldig, er primært på den (fantastiske) amerikanske hjemmeside threadsence.com, blandt H&M's crochetkollektion fra dette forår og især hos byrosendal.dk. Det mest fantastiske ville være at kombinere de to tendenser - det vil jeg her til sommer.
Jeg er så vild maxi kjolen på nederste billede fra Emilio Pucci, at jeg overvejer selv at kaste mig ud i at sy en lignende. Men nu må vi se om jeg får tid.