27/11/2011

Søndag aften


Sådan her endte min søndag aften og advent altså med at se ud. Jeg skulle have været ude og spise med min kæreste, men han er "fanget" i København på grund af stormen. Så det blev en aften alene hjemme, med mig selv og veninderne på Wisteria Lane. Så fik jeg til gengæld tid til at lade ordenligt op og få styr på tankerne, inden min praktik starter i morgen. Det var faktisk også ganske hyggeligt at ligge alene i sin varme seng, imens regnen piskede på ruden.
Jeg tænkte at jeg samtidig kunne give madbloggen et lille vegetarisk bidrag. Jeg lavede en skøn græskarpasta (jeg craver altid den slags efterårsspise, når det regner) og så har jeg det lidt med pastaretter som andre har det med pizza - det er min ultimative forkælelse, for det er jo så godt. Jeg brugte:

600 butternut eller hokkaido græskar
1 frisk chili
2 fed hvidløg
1 tsk. oregano
5-6 dråber fish sauce
0,75 l. vand
Hakket persille
Evt. parmesanost
250 g. fuldkornspasta
Olivenolie
Salt og peber

Rens og skræl græskaret og husk at gemme kernerne. Hak græskar, chili og hvidløg fint og svits i olivenolie sammen med oregano og fishsauce. Tilsæt vandet lidt efter lidt og lad det simre ved medium varme i 45 min. Sæt pastaen til at koge imens. I mellem tiden vasker og tørrer du græskarkernerne og rister dem derefter i en smule olivenolie. De er færdige når de har lavet en "pop" lyd og så kan du salte eller krydre dem på anden vis. Når græskarsaucen har kogt længe nok, tilsætter du til sidst persille efter behov og smager til med salt og peber. Vend pastaen i græskersaucen og server med persille, ristede græskerkerner og parmesan hvis du har behov for det. 
Her får du en ret til 2-3 personer og som smager skønt, er fyldt med fibre, gode olier, samt en masse vitaminer. Det bedste ved græskar er at den fungerer alletiders som en cremet sauce til fx. pastaretter, men uden brug af fløde, jævnere eller andet trylleri. Bare ren og skær natur.

Opskrift: inspireret af indlæg på "Green kitchen stories". 

4 kommentarer:

  1. Du laver sådan nogle skønne madindlæg! :-)

    SvarSlet
  2. Den butternut squash-ret var simpelthen fantastisk! Jeg havde hverken pasta eller persille, så jeg brugte frisk spinat i retten og serverede det med quinoa. Det var også ret lækkert:-)

    SvarSlet
  3. Når du laver retter benytter du så bestemte opskriftbøger, eller er du bare kreativ?

    SvarSlet
  4. En blanding af det hele. Jeg læser rigtig mange madblogs og så har jeg én yndlingskogebog; "Køkkenrevolution på høje hæle". Hvis jeg ikke har sat kilde på, er det som regel mine egne opskrifter og så har jeg bare været kreativ.

    Ellen: Super god idé at servere quinoa til, det tror jeg at jeg vil prøve.

    SvarSlet